Tomme stalde, billigt korn og attraktiv finansiering giver lige nu travlhed hos DC Ejerservice. Flere og flere ejere ringer nemlig ind for at høre nærmere om mulighederne i DC Afregning på et tidspunkt, hvor der igen er ved at komme en fornuftig økonomi i dansk svineproduktion. Hos SPF, der står for godt en femtedel af den samlede danske eksport, mærker direktør Peter Skov Madsen den stigende interesse for at købe smågrise.
DC’s tilbud om billig finansie-ring er medvir-kende til, at svineproducen-terne igen vil producere slagtesvin.
- Når jeg taler med producenterne, så siger de stort set samstemmende, at det er det billige korn, udsigten til en forbedret økonomi og Danish Crowns tilbud om billig finansiering, der er årsagerne til, at de igen vil producere slagtesvin, siger Peter Skov Madsen.
Udsigt til gevinst
Hos DC Ejerservice giver den nye trend en forventning om, at der vil komme en stigning i danske slagtesvin.
- Ifølge de aktuelle oplysninger fra DSP kan de fleste tjene op mod 150 kr. eller mere per svin i dækningsbidrag under de nuværende forudsætninger. Og alt andet lige tyder det på stigende slagtninger senere på året, siger Jacob Rasmussen.